Et liv i fisk

Tilbud
Tilbud
Pris: 150,00 kr.

I Gordon P. Henriksens rigt illustrerede bog om lystfiskeri, Et liv i fisk, forenes naturoplevelser med velsmagende fiskeretter. Bogen handler ikke om hvordan man fanger fisk, men mere om hvorfor vi fanger dem: fællesskab, kammeratskab, mental sundhed, ro og fordybelse.  Og ikke mindst muligheden for at få den friskeste, dejligste råvare med hjem til spisebordet.

“Et liv i fisk” indeholder inspiration til fiskeeventyr rundtomkring i Danmark – ved fjorde og kyster, på søer og åer – såvel som en masse dejlige opskrifter der kan laves på fisketurene eller hjemme i køkkenet. Størstedelen af opskrifterne er Gordons, men flere af hans fiskekammerater, bl.a. kokkene Simon Jul, Thomas Rode og Francis Cardenau, byder også ind med deres lækkerier.